Hverdagen i klassen for early intervention

Her vil jeg lige kort beskrive hvordan hverdagen foregår i klassen, da det er en hel anden verden end den vi er vant til derhjemme. Medmindre at man selv har oplevet det, kan man næppe forestille sig hvordan det egentlig fungerer, det havde jeg i hvert fald selv svært ved, før jeg kom herned.

Skolen ligger på et stort hjørne lidt ude i et område hvor der skyder det ene højhus op efter den andet og at mrådet generent bærer præg af at være i gang med at forvandle sig til en del af det moderne Hanoi.

Kl. 8 starter børnemusikken med at strømme ud af højtaler for at byde børn og voksne velkommen til Sao Mai. Motorbikes, biler og cykler med børn bagpå kommer i et væld strømmende fra hele Hanoi og omegn for at afleverer børnene i institution, præcis som vi kender det hjemme. Sao Mai, er så vidt jeg har forstået en af de eneste institutioner af dens slags, som tager sig af børn med handicaps og andre udfordringer og sigter mod at gøre dem parate til på et tidspunkt at kunne begå sig så selvstændigt som muligt i samfundet. Alle klasser har næsten dagligt på skemaet undervisning i Social Skills (sociale færdigheder). Alt sammen tilrettelagt til deres funktion og niveau. For nogle af klasserne sørger skolen for at give dem en så blid opstart som muligt før at de skal i en ”rigtige” skole, mens for andre er formålet at de i deres voksne liv skal kunne klare sig så selvstædigt som muligt eller på anden vis kunne bidrage i hjemmet.

Forældrene afleverer børnene ved indgangen til den etage hvor de går i klasse. Indgangen består af en gitterport hvor der sidder et par lærerinder klar til at følge dem ind i den rigtige klasse.
I hver klasse bliver børnene samlet i en rundkreds og når alle er ankommet kl. 8.30, er der godmorgen sang.
kl. 9.00 starter undervisningen. Hver lærerinde stiller 3 små borde i en lille hestesko, hvor hun sider i midten og børnene bliver placeret rundt om. Hvert barn får et stykke legetøj de kan sidde med, og lærerinden underviser herefter på skift et af børnene i 1-1 undervisning. Alt afhængigt af skemaet er det forskellige læringsmål der er i fokus.
Kl. 9.25 er der ”toiletbesøg”. Dertil er der en blå span på stuen hvor børnen kan gå over og besørge deres nødtørft..
Kl. 9.30 er der fællesundervisning, bestående af børnene siddende i en rundkreds, samt et bord og hvor læreren underviser ud fra. I min klasse er der to af sådanne undervisningssituationer på en gang i et rum der er 4x6 meter.
Kl. 10.00 er der en eller anden form for fysisk udfoldelse. Ofte skal børnene på tur lærer at træde op på en skammel og hoppe ned igen. På den halve time kommer hver barn ca. til at prøve ”ruten” 4 gange og skal ellers sidde stille på stolene og vente på at de andre får deres tur.
Kl. 10.30 skal der spises – det tager ca. 10 minutter at få 12 børn til at spise en stor portion nudelsuppe, tisse og lagt sig til at sove, på nogle underlag der bliver lagt ud på gulvet. Selve spisningen er et kapitel for sig, men kort sag så bliver børnene ”hjulpet”/tvangsfodret hvis de ikke selv er hurtige nok.

Kl. 11-14 sover både børn og lærerinder og der er stille og mørkt på hele skolen. Vi studerende går ned i Cafeen der er tilknyttet skolen og får her vores frokost, hvilket altid omhandler ris med diverse tilbehør.
Herefter har vi fri leg til vi skal være tilbage i klasserne kl. 14. Det burde være en drøm at have så lang en pause midt på dagen, men det er faktisk rigtig lidt motiverende. I starten var det ret koldt at sidde stille udenfor og det rum vi har fået stillet til rådighed er med 3 sofaer, ret uinspirerende og intet dagslys (ca. som resten af skolen). Dog er vi ved at finde os til rette med enten af se lidt fil, læse eller bare tage os en god lur. Når solen kommer rigtig frem bliver det måske byttet ud med anstændig solbadning (læs: vietnamesere er ikke så pjattede med at se for meget hud… )

Kl. 14 begynder undervisningen igen – med en eller anden form for undervisning i halvtimes intervaller, indtil kl. 15.00 hvor der er eftermiddagspisning. Herefter efterfulgt af sko og jakke påsætning og ”vi sidder på en stol og kigger ud i luften en halv time indtil i bliver hentet” – aktiviteten…

Når det hele på den måde bliver skåret ud i pap lyder det meget frygteligt, men ind i mellem er der altså nogle rigtig gode ting, man skal bare lige give sig selv tid til at se og få øje på dem. Ikke alt er en dans på roser eller en ønskværdig situation for en dansk pædagogstuderende, men det er helt tydeligt at Dr. Lan (lederen af institutionen)har hentet inspiration flere steder rundt om i verden som hun forsøger at implementere i institutionskulturen.