Institutionsbeskrivelse

Efter et møde med Dr. Lan og Education department, i torsdags, har jeg nu fået den forståelse for Sao Mai som Institution, at jeg kan skrive denne institutionsbeskrivelse.
I Vietnam er det er stort tabu at have en handicappet i familien, så i mange år har handicappede blevet gemt væk og behandlet dårligt. Det bliver der i dag kæmpet for at lave om på, men i et tempo som passer til samfundet omkring dem.
Sao MAi er en skole for børn med funktionsnedsættelser af den ene eller anden grad. Skolen er ledes og oprettet af Dr. Lan, som er psykolog og i mange år har arbejde med at forbedre vilkårene for handicappede i Vietnam. Derudover er hun medlem, Formand, mm. i diverse organisationer.
Hun startede for ti år siden sin egen lille institution op, som i dag har udviklet sig til Sao Mai i dag. Skolen er på 5 etager, har op til 250 børn og 90 ansatte.
Sao Mai som organisation
Skolens formål er ”early intervention” altså at hjælpe med tidligt at opdage udviklingshæmninger hos børn, for at sætte tidligt ind og gøre en forskel for dem. Aldersgruppen er derved fastlagt fra 1-16 år. Skolen er indrettet til at rumme flest små børn for at give dem en god start, med mere opmærksomhed og individuel undervisning der er fokuseret mod den enkeltes behov og funktionsevne. Herefter er det planene at børnene så vidt muligt skal sluses videre ud i ”normale” børnehaver i samfundet.
Der går mellem 10-15 børn i hver klasse og normeringen er ca. 5-6 børn pr. lærer.
Sao Mai er en privat eget institution og får derved ingen penge fra staten til at gør rundt. Derfor koster det 3.000.000 mio. VnDong pr måned at have sit barn indskrevet. (svarer til ca. 1500 DKr)
Har et forældrepar mistanke om at deres barn er funktionsnedsat på den ene eller anden måde, kan de tage til Dr. Lan´s klinik og få barnet testet. Herefter bliver barnet ”godkendt” til at kunne gå på skolen hvis der er plads. Hvis forældrene ikke har råd til institutionspladsen, kan de søge om dispensation hvorefter de får besøg af nogen fra ledelsen og snakker om hvor meget de kan betale om måneden. Et minimum er at de betaler for mad.
(til sammenligning har jeg hørt at en normal børnehaveplads koster 2.000.000, men har dog ikke fået dette bekræftet)
Medarbejdere
90 medarbejdere i alt, fordelt på:
44 lærere
2 psykologer der arbejder på klinikken for diagnosticeringen af børn
15 talepædagoger
2 sygeplejersker
3 fysioterapeuter
3 Ledere (education department)
Resten er køkken - og administrations - personale
Dr. Lan
Uddannelse (education department)
Education department er den ledelse under Dr. Lan der står for alt det praktiske omkring skolen. Ledelsen består af 3 lærerinder / psykologer.
De står for de forkellige arktiviteter som foregår fælles på Sao Mai, hveriblandt forskellige fester i løbet af året, hvor lokale børnehaver eller universiteter bliver indviteret.
De står også for uddannelsen af lærerinderne, som er et træning i hvordan de skal undervise og tage hensyn til hver enkelt barns behov for støtte til undervisningen.
Derudover er der hver måned en workshop for lærerinderne, hvor e snakker og lærer om forskellige temaer, som de skal bruge i undervisningen. Herefter kommer Lederne hver måned på observationsbesøg i klasserne for at give gode råd og vejledning til hvordan lærerinderne kan forbedre undervisningen. På alle stuer er der overvågningskameraer, hvor de fra kontoret kan holde øje med hvordan det går i undervisningssituationerne.
I forbindelse med forældresamarbejdet, så laver de årligt to workshops, hvor vi underviser forældrene i hvordan de hjemme skal håndterer det at have et barn med funktionsnedsættelse, samt at støtte barnets udvikling, da dette ofte er en viden der ligger dem fjernt.
Lærerinderne modtager en månedlig løn der ligger mellem 2.5 mio – 6.5 mio. Dette bliver bedømt på anciennitet, uddannelse, ansvar og hvilket engagement de udviser i undervisningssituationerne.
Samarbejder:Eftersom at Sao Mai er en privateget institution og ikke får nogen støtte af staten, har de rigtig mange samarbejdspartnerer, der støtter på forskellig vis. Et af de vigtigste er Vso – en volontør organisation i England. Samarbejdet går ud på at de hjælper med at uddanne lærerinderne på forskellige vis, som ikke er mig bekendt.
Derudover er der rigtig mange volontører på Sao Mai, som kommer fra hele verden. I øjeblikket er der to fra tyskland (1 år), 3 fra Japan (3 uger) og 2 fra New Zeeland.
I sidste uge blev cafeen i stueetagen renoveret ved maling og ombetrækning af stolene – dette var et uddannelses samarbejde mellem nogle vietnamesiske og Australske studerende, der renoverede og derudover lavede en video omhandlende det udviklingsmæssige arbejde på Sao Mai.
Education Department samarbejder yderligere også med de lokale universiteter, der omhandler de sociale fag. Sao Mai´s lærerinder får kurser af dem og de studerende derfra ser praksis på Sao MAi.
Praksis:
I praksis fungerer det som følger:
Når et forældrepar har mistanke om at deres barn har en funktionshæmning, har d mulighed for at besøge Dr. Lan´s klinik i Hanoi, hvor der laves en psykologisk undersøgelse af barnets mentale stadie. Herefter vurderes dem om der er behov for at barnet skal have ekstra støtte, i form af en plads på Sao MAi.
Når barnet er optaget på Sao Mai er det Education Department der gennemgår barnets ”udredning” og beslutter hvilke tiltag der vil give de bedste muligheder for den pågældende barn. Herefter observerer lærerinderne barnet og laver i samarbejde med Ledelsen, en handleplan.
Forældrene bliver hørt men ikke nødvendigvis inddraget i samtalen. Som begrundelse for dette fortalte Dr. Lan, at ikke alle forældre har en kendskab til hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse, og har derfor ringere mulighed for at fastsætte realistiske og relevante mål for handleplanen.
Herefter forfølges handleplanen så vidt muligt og bliver en gang om måneden taget til genovervejelse, i samarbejdet mellem lærerinder og ledelse.
Indretning:
1th floor: Består af to klasser, med børn som har gået på skolen i 2-3 år – formålet med deres læring er at de skal ”sluses” videre ud til en normal skole eller børnehave.
2th and 3th floor:  Består af 4 -5 stuer på hver etage som alle beskæftiger sig med early intervention. Altså at sikre dem en så god start på deres individuelle udvikling som muligt. På denne sal er der klasser for børn med henholdsvis spastiske lammelser, Downs syndrom, udpræget autisme og diverse funktionsnedsættelser.
4th floor: Kontorer, Administrationslokaler, fællessal til workshops og møder, toiletter med toiletpapir og ”students room”
5th floor: Her er der bl.a. 2 klasser for de ældste børn på skolen, den ene klasse med udprægede autister og den anden med unge med andre funktionsnedsættelser. Her er fokus på diverse ”selfhelp and social skills” samt om muligt at forberede dem på et arbejdsliv.
På 5. etage er der også lokaler til enkelt undervisningen af børn i sprogudvikling mm.
Andre tiltag:
Cafeen i stueetagen fungerer både som almindelig cafe for forbi passerende, men også som arbejdstræning for nogle af de store elever på skolen.
Skolen har også en grønthave, hvor de mere eller mindre er selvforsynende og som også bruges som arbejdstræning for de ældste elever.
Indenfor området:
Det generelle syn på handicappede i Vietnam er stadig meget dårligt – gennem tiden har holdningen været at de gerne bare skulle ”gemmes væk”. Handicappede i Vietnam kæmper stadig mod de dårlige forhold handicappede generelt har.
Ifølge Dr. Lan har staten dog den ydelse at, familier med hjemmeboende børn, med handicap får 200-300.000 VnD om måneden i støtte. Samt at arbejdspladser får et lille løntilskud for at have mennesker med en funktionsnedsættelse ansat.

Er du nået til vejs ende i læsningen og er der noget som du på nuværende tidspunkt undre dig over eller bare har flere spørgsmål, så skriv blot til mig og jeg vil forsøge at få svar på det :-)

1 kommentar:

  1. Hej Signe

    Spændende læsning. Dejligt at se at du nysgerrigt præver at 'grave' dig frem til en forståelse af vietnamesiske kultur.

    glæder mig til at læse mere.

    mvh Lars Røgilds

    SvarSlet