Mit pædagogiske projekt

Vi havde alle en meget hård opstart på Sao Mai. Vi fik ikke en velkomst der hjalp på at vi ville komme til at føle os hjeme her, derimod blev vi overladt til at være i forskellige klasser hvor ingen af lærerinderne snakker engelsk. Allerede her er det rigtig meget op af bakke at komme til at lave et pædagogisk projekt af nogen form, når man ikke kan samtale og forklare hvad, hvorfor og hvordan man vil arbejde. Eller overhoved forklarer hvorfor man er der, f.eks. At man ikke er volontør, men pædagogstuderende. Hvorvidt lærerinderne vidste det er mig stadig en gåde, da kommunikationen til ledelsen heller ikke har været den mest udbytterige.

Det gjaldt derfor så hurtigt som muligt ikke at se dette som værende totalt umuligt, men som at være en god udfordring som jo nok på den ene eller anden måde ville ende med at lærer mig noget nyt som jeg ikke var forberedt på, hvilket jeg nu kan sige at det bestemt har været.

Opstart:

Ret hurtigt efter at jeg var startet i klassen blev jeg spurgt om jeg ikke ville undervise en af drengene. Han var den bedste i klasse og i forhold til de andre har han et meget godt verbalt talesprog. Det viste sig senere at lærerinderne havde rigtig svært ved at lærer ham noget nyt, da de ikke kunne få ham til at interesserer sig for det og at han derfor "gjorde sig umulig".

Undervisningen skulle så foregå ved at jeg og drengen kaldt Gia Huy fik vores eget bord hvor vi så skulle sidde og jeg undervisse ham.  Denne "slags" undervisning havde vi to gange en halv time om dagen.

Lærerinderne havde selvfølgelig mange ting som de gerne ville at jeg skulle undervise ham i, bla at tegne, lave streger, klippe og klistre, dette var derfor der jeg startede. Når lærerinderne underviser skal alt gerne være perfekt og de med at lade barnet selv sidde g lege med tingene er ikke en naturlig del af læringen, perfektionisme er i højsædet.  Gia Huy og jeg brugte så et par dage på at lege, men jeg havde på fornemmelsen af lærerinderne ikke var helt tilfredse med vores leg og ikke perfekte resultater og det begyndte også hurtigt at kede ham en del. Jeg tror at det simpelthen var for let for ham og han derfor ikke blev nok udfordret mentalt, men kedede sig.

Det eneste jeg havde lært på vietnamesisk på det tidspunkt var tallene, så der forsøgte vi os så at tage fat. Jeg fandt hurtigt ud af at han kunne dem som en remse og ikke forstod mængdedelen af de med tal, så her åbnede der sig en god mulighed for at give ham nogle udfordringer i at lærer det på en sjov måde.

Jeg vil nu beskrive hvordan jeg har arbejder med at undervise Gia Huy på forskellige måder og udviklingen gennem de 6 måneder.

Jeg vil fokuserer på denne dreng, men med tiden i klassen er jeg også kommer til at undervise andre på samme måde, tilpasset til det enkelte barn, nogle på lavere niveau end andre. 

Step 1 - Tal - mængder - blomster

Da det hurtigt gik op for mig at Gia Huy kun kendte tallene for rækkefølgen startede jeg med at finde nogle kort med tal som vi så skulle lægge i rigtige rækkefølge og derefter placerer kort med antal prikker ved de rigtige tal. For at slå denne mængde rigtig fast, brugte vi også blomster hvor han skulle lægge det rigtige antal blomster til tallene.

Til tider for at differentierer det legede vi også med farverne på blomsterne (da jeg havde lært dem) og legede forskellige lege, primært opfundet af Gia Huy.

Jeg var hele tiden meget fokuseret på at ham skulle have det sjovt og derved finde hans movitation til at udfordre ham yderligere, så jeg vekslede mellem det kendte sjove og noget nyt. Sådan har jeg arbejdet hele vejen igennem og på den måde aldrig sprunget for langt væk fra det gamle.

Her i starten har det voldt mig rigtig mange udfordringer at jeg ikke har kunne kommunikerer med ham. Jeg har hurtigt fundet de rette ord til at få undervisningen til at fungerer "hvad er dette?", "Hvor mange er det?" osv. Men den pædagogiske del af det har været mere udfordret, da man jo normalt ville guide verbalt til at give barnet en forståelse.

Step 2 - Memorygame - Ludo

Da vi ligesom havde godt styr på mængderne gennem forskellige øvelser, lege osv. Introducerede jeg ham for mere strukturerede lege. Dette for at udfordre ham, men også med den bagtanke at jeg gerne ville lave et bærerdygtigt undervisningsform for lærerinderne og give dem nye ideer til hvordan man kan undervise kreativt. De er generelt meget kreative mht undervisningsmaterialer, det er alt sammen noget de selv har lavet og tegner. Men det er altid ting som er blevet dem påduttet fra oven på en eller anden måde, der er altså meget der kan tilføjes.

Memorygamet bestod af tal og mængder som vi skulle finde i sæt af to og to. Det med reglerne tog lid tid, eftersom at min lærerinde i god vilje forsøgte at hjælpe, men uden at have forstået reglerne med at vente på tur og kun at vente to brikker af gangen, trods at de ikke passer sammen. Med hjælp fra de få ord jeg havde tillært mig fik jeg dog lært de "rigtige" regler til Gia huy og senere også til to andre børn så vi kunne spille sammen. 

Læringen i dette spil er at kende mængden i forhold til tallet. Det pædagogiske er at være sammen om det og vente på tur og accepterer at der er andre der kan ende med at få det stik man gerne selv vil have (Gia Huy var helt pjattet med tallet 3 sammen med 3 drager (Ba Kaisio) - så dette tog sin tid, da jeg i starten gav ham lov til at finde denne først, da han så lettere kunne følge reglerne for resten af tiden)

Den kognitive udfordring i dette er at man bliver udfordret til at huske hvor de forskellige brikker ligger henne.

Senere for at få lidt ny adspredelse, forsøgte jeg mig med et ludospil. Jeg har fået et rigtig godt forhold til en af volontørene på Sao Mai, som er der et år, hun udnerviser også på samme måde og vi har derfor sparet en del med hinanden. Hun havde lavdet et ludospil som jeg så lånte for at se om det var noget jeg kunne bruge til de børn i min klasse.

Dette var ca. samme udvikling som med mit memorygame, blot med ikke ligeså meget interesse.  Dog viste min lærerinde så stor interesse i det at jeg ofte blev bedt om at spille ludo med halvdlen af klassen.  I samarbejde med min lærerinde lavede vi også vores eget ludospil, hvor der både var mulighedder for at bruge tal og farver alt efter hvilke børn der var med og deres kedskab til enten det ene eller det andet. (primært brugte vi farver, da de andre børn ikke har forståelse for tal og mængder og blot er ved at lærer farver). Selve samabejder med at lave dette brætspil er et kapitel for sig, men dog meget spændende oplevelse at skulle lave et færdigt produkt uden at snakke samme sprog.

Det som Gia Huy og The Nam - de to drenge som jeg på dette tidspunkt fast underviser, viste meget stor interesse i terningerne i spillet - primært dem med tal. Derfor tog jeg skridtet videre og var ude og købe flere terninger for at finde ud af hvordan vi kunne bruge disse til noget sjovt.

Step 3 - Skrive tal - bruge leg, terninger og farver

De to drenge er blevet så gode til at kende tallene, mængderne osv. Men det med at skrive dem selv var lige lovlig meget. Jeg havde gennem noget tid forsøgt i meget små doser at se hvor langt de var i forhold til at skrive dem. Lærerindern underviser ofte i at børnene skal lærer at lave lige streger mellem to prikker, så dette var et koncept som de kendte. Dertil lavde jeg bare mange prikker som formede de tal som de skulle skrive, men det var ikke altid lige sjovt synes drengene.

Med terningerne udviklede jeg nu en leg, hvor de skulle kaste med en terning og så skrive det skal som det viste. På denne mådeblev det rigtig sjovt at skulle skrive tallene.  Dog er der på en terning kun op til 6 og derfor lavede jeg et skema med flere tal, hvor de skulle tælle øjnene på to terninger sammen. Pludselig havde vi gang i at regne og derfra tog det ene skridt det andet og drengene kan nu regneog skrive.

Udfordringerne:

Det har været noget af en rejse når jeg nu på denne måde beskriver fremgangsmåden i mit pædagogiske projekt. Men det har hele tiden været på drengenes egne initiativer og interesser at vi har arbejdet os videre fra det ene og til det andet.

En af de største udfordringer har været at jeg ikke har kunne bruge sproget til at sige "nu prøver vi først lige dette her og så gør vi det andet". I det pædagogiske arbejde derhjemme guider vi altid børn verbalt og bruger gerne flere sanser på en gang.  (audiotiv, taktilt og visuelt).

På denne måde har jeg mødt mange udfordringer i forløbet, som har fået mig til at skulle tænke kreativt. På denne måde har jeg fået udfordret mine pædagogiske evner og blevet meget bevidst om hvordan jeg arbejder i Danmark, da jeg pludselig ikke har haft de samme redskaber her.