Inden Afrejse

Obligatoriske elementer i rejsebloggen. A (Inden opholdet)

Gennem studiet har jeg fået denne unikke mulighed for at få en rejseoplevelse kombineret med min uddannelse.
Jeg har altid været meget rejselysten, men sætter kulturoplevelsen højere end så mange andre oplevelser. Jeg trpr at jeg ved at bo og skbe en hverdag i en fremmed kultur, vil kunne opnå en større indsigt i landet og dets kultur.
Jeg river derfor teltpløkkerne til hverdagslivet i Danmark op og begiver mig af sted for at have min tilværelse i Hanoi de næste 6 måneder. Det bliver en stor udfordring at skulle undværer den dagligdag jeg ellers elsker og holder af og i stedet lærer at holde af en ny hverdag på god og ondt.

Ved at bo i en kultur på denne måde forventer jeg at kunne opnå en større indsigt i de kulturelle træk der gør lige præcis Vietnam anderledes fra Danmark. Jeg ønsker at kunne tilegne mig en forståelse for hvorfor Vietnamesere levet som de gør. Det vietnamesiske folk er gennem hundredvis af år blevet tråd på og underlagt andre nationers magt. Først Kina, så Frankrig, og til slut USA. Hvordan er vietnameserne kommet gennem disse tusinde år med undertryggelse og ud på den anden side og være så åbent et folkefærd som man hører.

Det faglige element i opholdet

Den største faglige udfordring bliver hvordan jeg overhoved kan koble min danske faglighed med den vietnamesiske kultur. Et land er præget af dens historie og kulturen udviklet heraf, derved er Vietnam selvsagt ikke samme sted som Danmark.
Barndommen og opdragelsen er opbygget ud fra hvordan voksenlivet giver sig ud i det givne land. Opdragelsen bygger således på at gøre børn klar til voksenlivet i den kultur det befinder sig i. Så for at kunne forså den Vietnamesiske pædagogik, blive jeg nød til at se det i den store sammenhæng med samfundet.

I faglige termer har jeg altså brug for at se på verden gennem en kontekstuel kulturforståelse.
I Danmark skal man som ganske ung tage stilling til uddannelse og derved, groft sagt, hvilken retning resten af ens liv skal tage. Vi er derfor i Danmark nød til at lærer børn om medbestemmelse og selvstændighed. Hvad gå vietnameserne op i at børn skal tilegne sig af viden og færdigheder som det vigtigste for at kunne begå sig i deres kultur?

Jeg er mig bevidst om at det kan være svært hele vejen igennem at beholde de kontekstuelle briller på. Hvis jeg f.eks. møder en kultur hvor man slår børn, ligger det så fjernt fra mit billede om hvad der er acceptabel adfærd, at jeg vil have svært ved udelukkende af se det i relation til kulturen. Herved kan jeg ikke undgå at se det med en kulturrelativistisk forståelse, altså at jeg accepterer, men tager afstand.  Jeg ved godt at man ikke bare kan træde ind og fortælle hvordan man skal opfører sig, men i en sådan situation, hverken kan eller skal jeg lade være med at tage afstand til dette.

Derudover ligger meget af mit fokus på den målgruppe som jeg skal arbejde med. Altså mennesker med nedsat funktionsevne. I DK beskæftiger vi os meget med medbestemmelse, inddragelse, livskvalitet og autonomi. Hvorledes dette giver sig til kende på en skole, for elever med nedsat funktionsevne, med vietnamesiske øjne glæder jeg mig til at se.

Bekymringer er spild af tid, når man alligevel ikke kan forberede sig på det!

Jeg tror egentlig ikke at jeg har så mange bekymringer for hvordan det skal komme til at gå. Jeg tager det meget stille og roligt og med en ting af gangen. Hen af vejen skal der nok ske ting og sager som jeg fra tid til anden kommer til at bekymre mig for, men så må jeg jo tage den derfra. Jeg tror at jeg møder mange udfordringer, både i hverdagen og ud over det, men der er jo en ny gang for alle oplevelser, så mon ikke jeg også skal kunne lærer at overkomme en det. f.eks. hvordan pokker man nogensinde skal kunne komme til at føle sig tryg i trafikken….