Jagten på den store bog om de rigtige svar om pædagogik??

Jeg har gennem de sidste to måneder hver dag undervist en af drengene i klassen, den dygtigste af eleverne. Han både snakker vietnamesisk og har forståelse for at jeg ikke gør. Jeg har undervist ham i  farver, tal, mængder. Det har han nu fuldstændig styr på og vi er derfor gået videre til et nyt emne med at skrive tallene. Vi har haft det rigtig godt med hinanden og haft det sjovt i vores undervisning, men her ender morskaben så også. Han er nu ugidelig og gider overhoved ikke gøre hvad jeg forsøger at lave med ham af aktiviteter. Han vil helle lege de lege som han kender og som han er god til. I perspektivet hernede er det dog ikke i orden. Det forventes at han skal lærer noget nyt, når nu han er så dygtig og jeg jo er vestligt uddannet osv.

Den anden dag sad jeg og var ved at gå ud af mit gode skind af irritation over hans manglende respekt for mig og mine mange forgæves forsøg på nye læring. Jeg nået at tænke at nu kan jeg ikke mere, jeg bliver nød til at have lærerindernes hjælp for at få hans opmærksomhed og opbakning i det fælles projekt. To minutter efter kommer lærerinden over og skriver ned på vietnamesisk to spørgsmål til mig. Jeg går op til Ms. Phoung på kontoret og får det oversat:

Workshops i institutionerne

Efter blot små to måneder i praktik skulle vi afholde workshop. Konceptet er at vi skal lave en workshop for lærerinderne på institutionen om et pædagogisk emne som vi mener at de ville kunne have glæde af at blive introduceret til. Udfordringer har her været at finde et emne som kunne passe ind i deres praksis, være gavnlig og have den kulturelle forskel for øje. Altså ikke at skulle lave om på alt hvad de gør for at få det til at blive så ”rigtig dansk som muligt”. Selvom vi mener at der er ting som de gør helt forkert i vores øjne, må man også huske at se situationen ud fra deres perspektiv.

En af de store udfordringer i at skulle lave en sådan workshop er også at skulle formidle en teoretisk viden om et emne til andre, der har et helt andet udgangspunkt end en selv. Deres teoretisk forståelse er ikke på højde med vores og deres kulturelle forforståelser er helt anderledes end vores, hvilket gør deres forståelse endnu mere anderledes. Derved skal vi formidle vores viden, men gøre den brugbar i deres kontekst. Det må faktisk sige at være noget af en udfordring, hvis man virkelig går i dybden med at tænke tingene igennem. Det er nok en af de større teoretisk pædagogikske udfordringer vi møder gennem uddannelsen indenfor kulturformidling og forståelse, men også en af de mere spændende.

Sao Mai

Her er et link til nogle billeder fra Sao Mai, institutionen hvor jeg er i praktik.