torsdag den 17. maj 2012

Fra totalinstitution - Til udfordringer - Til paradis - i samme land!


Efter at have arbejdet på Sao Mai i et stykke tid er man begyndt at falde til og ikke længere have de helt store forundringer over hvordan de udfører pædagogisk arbejde i praksis. Jeg er stadig fuld bevidst om mine egen normer og værdier, men de er begyndt at flyde mere og mere sammen med de vietnamesisk. På en eller anden måde har jeg i samarbejde med lærerinderne formået at smelte vores to praksisser sammen til en sammenhængende dag. Det er ikke ligeså "vietnamesisk" i mine øjne og jeg er nok ikke ligeså "dansk" i deres.

Jeg ved at Sao Mai er lidt af en ener på området og at der er de institutioner der er meget meget værre. Kulturen har længe i Vietnam været sådan at det at være udviklingshæmmet er noget der bliver set ned på og familierne forsøger derfor så vidt muligt at gemme deres udviklingshæmmede børn af vejen. Dertil har staten sådan nogle institutioner. Fra anden hånd har jeg fået en fortælling om en institution hvor de handicappede i alle aldre bliver låst fast til deres seng i et rum med en masse andre og lever så deres liv der. Det er kun når de meget meget få frivillige på stedet tager dem med på en lille gåtur at de kommer fri.
Behandlingen af handicap fungerer på meget primitiv vis og spasticitet skal brydes. Dette kan foregå ved at lægge pres på et spastisk ben for at strække det ud eller binde armene fast i loftet. Der er steder der er så grumme i deres uvidenhed og menneskebehandling at jeg faktisk er meget godt tilfreds med ikke at have set det selv.

onsdag den 16. maj 2012

Min hverdag

Bom bom, så skal dette indlæg så lige handle om min hverdag… Tja, det er jo hverdag og derfor besværligt at beskrive, men jeg skal da gøre et forsøg..

Jeg står op hver dag kl. halv syv, tager mig et bad og indtager derefter morgenmaden og morgenkaffen på taget med udsigt over søen, hvor Vietnameserne for længst er begyndt på dagens gerninger samt ikke mindst deres daglig motion. Sidstnævnte består af at gå rund om søen og svinge med armene, hvorefter man kan stå lidt stille og lave forskellige øvelser af mere eller mindre tvivlsom art.
Dog er der også organiseret motionsklubber. Heriblandt en latterklub hver morgen kl. 6. Dette er nok også grunden til at jeg er så tidligt oppe, det er nemlig ret meget lige ude foran mit vindue det foregår.